KIDS
Backstage
Verdens største børne- og
ungdomsscene
Unge berlinere fra hele verden er
stjernene i vores Young Shows.
Palast
Backstage
Unge berlinere fra hele verden er
stjernene i vores Young Shows.
Casting
Hundredvis af børn søger optagelse hvert år, men kun omkring 20-30 bliver
antaget. Med mottoet „Kinder spielen für Kinder ” (børn spiller for børn) står
de hver vinter på den store scene og viser hvad de kan.
Børnene bliver undervist i henhold til deres talenter i scenedisciplinerne dans, sang og skuespil (tale) under vejledning af erfarne ungdomspædagoger. I den forbindelse lærer de, at teater er team-arbejde. Hård træning, prøver, korrektioner og en masse disciplin er en del af det, ikke kun indtil premieren, men til hver eneste forestilling.
De koreografer, skuespillere, sanglærere, artister og trænere, der er engageret til det unge ensemble,
er professionelle inden for deres område. Alt er børne- og ungdomsvenligt, vi overbelaster ikke børnene, men det er heller ikke blot en gåtur.
Junges Ensemble
Seks af vores børn og unge fortæller om,
hvordan det er at være medlem i et ungt ensemble.
Jeg har danset siden jeg var tre år. Jeg har gået på tre danseskoler, før jeg kom til Friedrichstadt-Palast for fem år siden. Den beslutning fortryder jeg på ingen måde, for her på scenen føler jeg mig som et helt andet menneske.
Det at dykke ned i en anden verden sammen med publikum og at høre bilfaldet, det er en ubeskrivelig dejlig følelse. Derfor elsker jeg at danse i det unge ensemble.
Efter at vi med begejstring havde set flere af det unge ensembles forestillinger igen og igen, havde vi virkelig lyst til selv at være en del af ensemblet i Friedrichstadt-Palast. Da vi har danset, siden vi var små, besluttede vi os ganske enkelt for at søge ind her. Det er virkelig sjovt at stå på scenen i coole kostumer og også at lære spændende mennesker at kende.
Da jeg første gang stod på scenen i vintershowet „berlin ERLEUCHTET” var jeg ikke mere end ti år gammel. Jeg husker, hvor nervøs jeg var. Men da jeg begyndte at tale, følte jeg mig hjemme med det samme. Siden da har jeg vidst, at jeg vil blive i Palast-ensemblet. Derfor deltog jeg i danse-castingen, og på den måde blev jeg en del af det unge ensemble.
Dans er min store passion. Siden jeg for fem år siden var i Palast for første gang, har jeg set hvert show. Jeg drømte også den gang om engang at danse på denne store scene med musik og showbelysning og i skøre kostumer. Da jeg så havde bestået optagelsesprøven, gik denne store drøm i opfyldelse. Nu er jeg meget stolt over at være en del af det unge ensemble, og jeg ser frem til mange nye shows.
Den allerførste gang deltog jeg som treårig i et børneshow. Min storesøster dansede med der. Dengang kunne jeg hele showet udenad: sangene, replikkerne og dansene. Tre år senere, kunne jeg endelig deltage i castingen og blev minsandten optaget. Det er utroligt sjovt at stå på denne helt særlige scene. Træningen er godt nok nogen gange anstrengende, men det glemmer jeg, så snart jeg ser publikums lykkelige udtryk og hører den høje applaus.
Informationer
I det unge ensemble får vores børn primært semi-professionel scenetræning inden for genrerne dans, skuespil og sang. Danseundervisningen er obligatorisk for alle medlemmer i det unge ensemble; fra det fjerde år af uddannelsen tilbydes derudover specialkurser inden for skuespil og sang. Træningen er afstemt i forhold til kravene til vores Young Shows, som opføres hvert år i efterårs- og vintermånederne.
Derudover er det at være medlem af det unge ensemble i Friedrichstadt-Palast en vidunderlig berigende erfaring, hvor man udvikler team- og ansvarsfølelse samt selvtillid og dertil får mange nye venner. Man får ikke noget certifikat, når tiden er omme, men gerne en anbefaling til den fremtidige udvikling – måske tilbage på scenen eller i film eller tv.
Medlemskab af det unge ensemble begynder tidligst i balletgruppen for skolebørn med en alder på seks år og slutter senest, når de fylder 17 år. Desuden er det muligt at blive optaget i ensemblet som niårig.
Træning og prøver finder sted to til tre gange om ugen mellem kl. 16.30-19.30. En træningsenhed varer en til halvanden time. Når der er forestillinger fra midten af november til slutningen af januar begynder vores Young Shows allerede kl. 16.00.
For uddannelsen i det unge ensemble opkræver vi et årligt gebyr på 240,- euro samt et optagelsesgebyr på 30,- euro.
Der bliver afholdt castings for at få et indtryk af dine danse- og fysiske talenter samt dine sang- og skuespilfærdigheder. Disse finder sted i to forskellige alderstrin:
For alle seks- til syvårige børn fra 1. eller 2. klasse tilbyder vi en åben casting hvert år i februar. Denne casting er udelukkende inden for området ballet. Det er ikke nødvendigt med en skriftlig ansøgning. Datoerne bliver offentliggjort hvert år i løbet af efteråret på vores hjemmeside.
For alle børn fra 9 til 15 år er der castings inden for områderne dans, skuespil og sang, som finder sted i januar og februar hvert år. Casting inden for dans er obligatorisk for alle, men med henblik på områderne skuespil og sang kan du søge, hvis du er interesseret og har særlige evner. Da de unge, som starter senere i forløbet, bliver integreret i de allerede eksisterende grupper, er det en fordel at have erfaring inden for de ovennævnte kategorier. Til denne casting er det nødvendigt med en skriftlig ansøgning. Når vi har gennemgået ansøgningsdokumenterne, beslutter vi, hvem der skal inviteres til castingen.
Der afholdes åbne castings til ballet uden tilmelding. Alle interesserede børn kan komme forbi på en casting-dag i Friedrichstadt-Palast og forestille sig. Det er ikke nødvendigt med forberedelser til denne casting. Vi lægger særlig vægt på fysiske forudsætninger, bevægelse og musikalitet hos vores yngste børn. Castingen finder sted i større grupper i balletsalen; forældre kan vente på deres børn i foyeren.
Castingen for alderstrinnet 9 til 15 finder sted efter en personlig invitation. Inden for området dans arbejder vi sammen med en eller flere af vores dansepædagoger om at kreere en lille koreografi, som derefter præsenteres i små grupper. Så det er ikke nødvendigt med forberedelser. De, der også gerne vil præsentere sig selv inden for området sang og/eller skuespil, får mulighed for at gøre det bagefter. Du vil modtage en kort improvisationstekst fra os, som vi også indstuderer sammen. Inden for området sang beder vi jer om at forberede to songs efter eget valg (en ballade eller en up-tempo-song).
Mindst en eller to sange bør være på tysk.
Alle castings består af to omgange. Den første omgang er egnethedsproceduren; efter den anden omgang, optagelsesproceduren, beslutter vi, hvem der skal optages i det unge ensemble. Efter den vellykkede optagelse er der en prøvetid på tre måneder.
Vi beder dig om at medbringe danse- eller sportstøj og passende fodtøj (evt. hjemmesko) til alle castings.
Palast Berlin
2024-12-20 15:04:19 | 1734707059
Mit der Verwendung des Chatbots werden die Datenübertragung des Chatverlaufs an den Chatbot-Betreibenden (BOTfriends GmbH) und die Datenspeicherung/-verarbeitung durch die BOTfriends GmbH akzeptiert. Nähere Informationen und die Widerrufsmöglichkeit hierzu sind in unserer DATENSCHUTZERKLÄRUNG zu finden.
You are currently viewing a placeholder content from Facebook. To access the actual content, click the button below. Please note that doing so will share data with third-party providers.
More Information